Nouveaux Réalistes, (fr. 'nye realister'), en gruppe kunstnere, bl.a. Arman, César, François Dufrêne (1930-82), Yves Klein, Daniel Spoerri og Jean Tinguely, som 1960-63 i Paris var samlet omkring kunstkritikeren Pierre Restany.

Gruppens medlemmer kendetegnedes ved deres reaktion mod den intellektuelt prægede informelle kunst og ved brugen af materialer og objekter fra hverdagens byliv, fx Armans akkumulationer. Med deres ofte ironiske virkelighedsregistreringer havde gruppen paralleller i popkunst og Fluxus.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig