Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Die Neuen Wilden

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Die Neuen Wilden, (ty. 'de nye vilde'), oprindelig betegnelse for en udstilling i Aachen i 1980 med unge billedkunstnere, der i opposition til bl.a. minimal art dyrkede et ekspressivt formsprog med bevidst reference til fremmede kulturer og ældre kunst, især tysk ekspressionisme og fransk fauvisme, og med inspiration fra punkkulturens kodesprog.

Udtryksformen blev en retning i 1980'ernes vesttyske kunst, også betegnet Heftige Malerei ('heftigt maleri'), og blev dyrket i Köln af gruppen Mülheimer Freiheit, i Berlin af bl.a. Rainer Fetting, Helmut Middendorf og Salomé, i Hamburg af Werner Büttner og Martin Kippenberger mfl. En dansk parallel betegnes De Unge Vilde.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Die Neuen Wilden i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=131240