Abstraction-Création, international kunstnersammenslutning, der afholdt regelmæssige udstillinger i Paris 1931-36.

Formålet var at fremme udbredelsen af alle former for abstrakt kunst, men der blev især vist kunst af nonfigurativt, geometrisk tilsnit.

Den åbne organisation talte på et tidspunkt næsten 400 kunstnere, bl.a. Auguste Herbin, Theo van Doesburg, Piet Mondrian, Naum Gabo, Antoine Pevsner, Wassily Kandinsky og Jean Arp.

Dens idégrundlag videreførtes af Auguste Herbin i Salon des Réalités nouvelles.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig