Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

P.C. Skovgaard

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

P.C. Skovgaard. Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857. Olie på lærred.  I 1854-55 besøgte Skovgaard første gang Italien, og fik selskab af W. Marstrand og Høyen. Rejsen fik stor betydning for Skovgaard, som efter hjemkomsten malede sit mest kendte værk Bøgeskov i maj, 1855. Det har storhed og fylde, og er udtryk for en danskhed, der, som det ofte har været fremhævet, modsvarer strofen Frejas sal i Oehlenschlägers nationalsang. Skovgard havde evne for at karakterisere de forskellige træarter og stræbte efter at gøre træerne høje og monumentale, bl.a. ved at holde staffagefigurerne, børn og dyr, under horisontlinien (Weilbach). Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

P.C. Skovgaard. Bøgeskov i maj. Motiv fra Iselingen, 1857. Olie på lærred. I 1854-55 besøgte Skovgaard første gang Italien, og fik selskab af W. Marstrand og Høyen. Rejsen fik stor betydning for Skovgaard, som efter hjemkomsten malede sit mest kendte værk Bøgeskov i maj, 1855. Det har storhed og fylde, og er udtryk for en danskhed, der, som det ofte har været fremhævet, modsvarer strofen Frejas sal i Oehlenschlägers nationalsang. Skovgard havde evne for at karakterisere de forskellige træarter og stræbte efter at gøre træerne høje og monumentale, bl.a. ved at holde staffagefigurerne, børn og dyr, under horisontlinien (Weilbach). Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

P.C. Skovgaard, Peter Christian Skovgaard, 1817-1875, dansk maler. På Kunstakademiet 1831-45 var Skovgaard elev af bl.a. J.L. Lund, men blev også påvirket af C.W. Eckersberg; samtidig blev han udlært malersvend (1835).

P.C. Skovgaard knyttede sig i 1830'erne til bl.a. J.Th. Lundbye og Dankvart Dreyer, der sammen udgør et tyngdepunkt i guldalderens landskabsmaleri, præget i national retning af kunsthistorikeren N.L. Høyen.

Skovgaard studerede den klassiske europæiske landskabskunst, hvilket forklarer hans billeders storladne, ofte monumentale udtryk. Naturstudiet var grundlæggende for hans landskabsopfattelse; derom vidner friskheden i en række skitser fra det veldokumenterede sommerophold med Lundbye i Vejby 1843.

Motiverne fandt han oftest på Sjælland, især om foråret og sommeren, fx Udsigt over Skarresø (1845, Statens Museum for Kunst) og flere billeder fra Møns Klint. 1854-55 opholdt han sig i Italien; inspiration fra Claude Lorrains billeder kom til udtryk i fx Sommereftermiddag ved en indsø (1859, Nivaagaard). Med de centrale værker Bøgeskov i maj (1857) og Blegeplads under store træer (1858, begge Statens Museum for Kunst) kom der en ny bredde og fylde i hans kompositioner.

P.C. Skovgaard. Udsigt over Canal Grande i Venedig. I baggrunden S. Maria della Salute, 1854. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

P.C. Skovgaard. Udsigt over Canal Grande i Venedig. I baggrunden S. Maria della Salute, 1854. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Efter en rejse i 1862 blev hans værker under indtryk af fransk og engelsk landskabskunst mere dramatiske, og koloritten fik større tyngde, fx Sommereftermiddag med en bortdragende regnbyge (ca. 1862-74).

P.C. Skovgaard malede tillige fremragende portrætter af bl.a. J.Th. Lundbye (1841, Statens Museum for Kunst) og N.F.S. Grundtvig (1847, Frederiksborg). Han malede også sine børn, Susette (Holten), Joakim og Niels; hustruen, Georgia Skovgaard (1828-68), var kunstbroderer. Han modtog 1845 Thorvaldsens Medalje.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: P.C. Skovgaard i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 5. december 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160432