Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Wilhelm Marstrand

Oprindelig forfatter CC Seneste forfatter Redaktionen

Wilhelm Marstrand, En flyttedagsscene, 1831. Nivaagaards Malerisamling.

Wilhelm Marstrand, En flyttedagsscene, 1831. Nivaagaards Malerisamling.

Wilhelm Marstrand, Nicolai Wilhelm Marstrand, 24.12.1810-25.3.1873, dansk maler og tegner. Mens Wilhelm Marstrand uddannede sig ved Kunstakademiet 1825-33, udstillede han anekdotiske genremalerier af humoristisk tilsnit: En flyttedagsscene (1831, Nivaagaard) og Gadescene i hundedagene (1832, Statens Museum for Kunst).

Disse folkelivsbilleder udgjorde siden hen en væsentlig del af Wilhelm Marstrands kunst, særlig i form af tegnede gengivelser af dagliglivet. Han udførte også portrætter af sin familie og vennekreds og har gengivet en af hofagent Christian Waagepetersens (1787-1840) ugentlige kammermusikopførelser i Et musikalsk aftenselskab (1834, Frederiksborgmuseet).

1836-41 rejste Marstrand over Berlin, Dresden og München til Italien. Han gengav det pittoreske folkeliv i brogede, menneskefyldte malerier som Sankt Antoniusfesten i Rom (1838, privateje) og Lystighed uden for Roms mure på en oktoberaften (1839, Thorvaldsens Museum).

Annonce

Johanne Luise Heiberg portrætteret af Wilhelm Marstrand i 1858-59. Marstrand, der med dette maleri levendegør myten om fru Heiberg, var en af hendes store beundrere. Maleriet, som er skænket af den afbildede, findes på Frederiksborgmuseet.

Johanne Luise Heiberg portrætteret af Wilhelm Marstrand i 1858-59. Marstrand, der med dette maleri levendegør myten om fru Heiberg, var en af hendes store beundrere. Maleriet, som er skænket af den afbildede, findes på Frederiksborgmuseet.

Siden rejste han både i Italien (Venezia 1853-54) og andre europæiske lande. I Dalarna 1850 og 1851 udførte han studier til Kirkefærd til Leksands sognekirke (1853, Statens Museum for Kunst).

Som medlemsstykke til Kunstakademiet malede Marstrand et optrin af Ludvig Holbergs Erasmus Montanus (1843, Kunstakademiet). Det litterære og ironiske i hans billedkunst kom til udtryk i en lang række Holbergillustrationer, både malerier og pennetegninger; også Don Quixote-figuren optog ham, således i en række litografier 1865-69.

Helfigursportrættet af Johanne Luise Heiberg (Frederiksborgmuseet) malede han 1858-59. De senere års arbejder tæller også bibelske motiver, udsmykningen af Christian 4.s Kapel i Roskilde Domkirke (1864-66) med de senere så ofte reproducerede Dommen over Christopher Rosenkrantz og Christian 4. på Trefoldigheden samt Universitetets indvielse (1869-71) i Københavns Universitets festsal. Marstrand blev professor ved Kunstakademiet 1848 og var dets direktør 1853-57 og fra 1863 til sin død.

Wilhelm Marstrands store gennemslagskraft sikrede hans Holbergscener og historiemalerier et langt liv som illustrationer i skolebøger og som grundlag for en ikke-autentisk scenisk Holbergkonvention af biedermeiertilsnit.

Søren Kierkegaard. Endnu mange år efter Søren Kierkegaards død kunne maleren Wilhelm Marstrand (1810-73), ligesom mange andre københavnere i hans generation, huske den spadserende og hyppigt samtalende Kierkegaard i Københavns gader. Efter erindringen udførte han i efteråret 1870 en række tegninger, såvel portrætter som helfigursfremstillinger af filosoffen. Marstrand blev muligvis tilskyndet hertil af vennen pastor Johannes Fibiger (1821-97). På denne tegning holder Kierkegaard sin paraply på ryggen, og hans ene bukseben stumper, en hentydning til det satiriske blad Corsarens karikaturer fra 1846, som Kierkegaard selv fandt meget ondskabsfulde. Privateje.

Søren Kierkegaard. Endnu mange år efter Søren Kierkegaards død kunne maleren Wilhelm Marstrand (1810-73), ligesom mange andre københavnere i hans generation, huske den spadserende og hyppigt samtalende Kierkegaard i Københavns gader. Efter erindringen udførte han i efteråret 1870 en række tegninger, såvel portrætter som helfigursfremstillinger af filosoffen. Marstrand blev muligvis tilskyndet hertil af vennen pastor Johannes Fibiger (1821-97). På denne tegning holder Kierkegaard sin paraply på ryggen, og hans ene bukseben stumper, en hentydning til det satiriske blad Corsarens karikaturer fra 1846, som Kierkegaard selv fandt meget ondskabsfulde. Privateje.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Charlotte Christensen: Wilhelm Marstrand i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. februar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122421