Ernst Meyer var en dansk maler, født i Altona.
Ernst Meyer kom 1812 til København, hvor han gik på Kunstakademiet; 1819-24 videreuddannede han sig i München.
Fra 1824 boede Ernst Meyer i Rom, afbrudt af rejser samt ophold i bl.a. München. Han malede genrebilleder med motiver fra det romerske folkeliv, fx En romersk gadeskriver læser et brev op for en ung pige (1829, Thorvaldsens Museum), samt landskaber fra egnene omkring Rom og Napoli.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.