David Beck, 1621-1656, hollandsk maler. I London elev af van Dyck 1640, virkede som portrætmaler ved hofferne i England, Frankrig, Danmark og Sverige. I Danmark portrætterede David Beck Frederik 3. og Sofie Amalie. I 1647 blev han hofmaler og kammertjener hos dronning Kristina i Stockholm, hvor han malede talrige portrætter af hoffets medlemmer. Portrætter af dronningen findes på bl.a. Nationalmuseum i Stockholm og på Frederiksborgmuseet.