Carl Wahlbom, 1810-1858, svensk maler, tegner, grafiker og billedhugger. Wahlbom gik på Kunstakademiet i Stockholm fra 1829, opholdt sig i Paris 1838-43, i Rom 1843-48 og 1853-56. Han udnævntes til professor i Stockholm, men nåede grundet sygdom aldrig at beklæde stillingen, og efter nogle års omflakkende tilværelse i Europa døde han i London. Wahlbom var en fremragende illustrator, især af historisk-nationale værker som P.H. Lings Asarne (1833-36). Han specialiserede sig i skildringen af heste, som det bl.a. ses i hans dramatiske historiemalerier, fx Gustav 2. Adolfs død i Slaget ved Lützen 1632 (1855, Nationalmuseum, Stockholm).
Carl Wahlbom
Faktaboks
Carl Wahlbom
- Født
- 1810
- Død
- 1858
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.