Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Andreas Brünniche

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

Andreas Brünniche, 1704-1769, dansk maler. Andreas Brünniche var elev af J.S. Wahl og blev endvidere påvirket af Andreas Møller og Balthasar Denner. Han gennemgik således en udvikling fra den barokke stil i ungdommen, som det endnu ses i fx Det Scheelske dobbeltportræt (1753, Gammel Estrup), til rokokostilen i en mere moden alder under indflydelse af Johan Hörner og C.G. Pilo, fx Det Jarlsbergske familiebillede (1760, Jarlsberg, Norge). Andreas Brünniche var som portrætkunstner især yndet for sin evne til at individualisere de portrætterede og gengive stofferne i en overbevisende kolorit.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Andreas Brünniche i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51697