Faktaboks

Dong Qichang
Født
1555
Død
1636

Dong Qichang, 1555-1636, kinesisk kunstkritiker og maler, kalligraf, digter og kunstsamler. Dong Qichang konsoliderede idéen om litteratmaleriet og formulerede teorien om den nordlige og den sydlige malerskole, som opdelte alle kinesiske malere i to lejre.

Dong Qichang lagde vægt på studiet af gamle mestre fra den sydlige skole, og bl.a. Dong Yuan og Ni Zan var inspiration for hans landskabsmalerier; de er kendetegnet ved formaliserede, mennesketomme og ofte forvredne landskabsformer og ved et rytmisk spil i overfladestrukturen, skabt ved hjælp af penselstrøg i tusch og farver i forskellige toner.

Læs mere om kinesisk billedkunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig