Fra Angelico

Fra Angelico, født mellem 1395 og 1400, død 1455, italiensk maler, der egentlig hed Guido di Pietro di Mugello og også kendes som Beato Angelico og under ordensnavnet Fra Giovanni da Fiesole.

Fra Angelico var ved sin død Firenzes mest betydningsfulde maler, hvis indflydelse gjorde sig gældende både gennem egenhændige værker og gennem malerier, der udgik fra hans værksted. Mellem 1418 og 1421 aflagde han munkeløfte og indtrådte i dominikanerklostret San Domenico i Fiesole; hans værk består udelukkende af religiøse fremstillinger, hvoraf mange er udført til klostre og kirker i Firenze.

Fra Angelicos første sikre værk er en altertavle, udført kort før 1429 til kirken San Pietro Martire i Firenze (nu i San Marco-museet); den viser Madonna med barnet, flankeret af Johannes Døberen og ordensstifteren Dominicus. Hvis man sammenligner det med et hovedværk fra omkring 1440, Madonna med barnet, omgivet af engle og helgener, malet til hovedaltertavlen i San Marco-kirken i Firenze, ses det tydeligt, at Fra Angelicos stil gennemgik en rivende udvikling.

Forvandlingen gælder især maleriets rum og de virkemidler, der er brugt til at fremkalde og definere det, som fx gulvets mønster, den rygvendte knælende helgen og baggrundens landskab. De stilfornyende elementer gælder også figurernes form, lysvirkningen og det fortolkende indhold.

Samtidig med kirkens altertavle udførte Fra Angelico en storstilet fresko-udsmykning af munkeceller, korridorer, kapitelsal m.m. i dominikanerklostret San Marco i Firenze, som nu er museum.

I midten af 1440'erne rejste han til Rom, hvor han bl.a. dekorerede pave Nikolaus 5.s kapel i Vatikanet med motiver fra Sankt Stefans og Sankt Laurentius' helgenlegender. Sommeren 1447 tilbragte han i Orvieto, optaget af at male domkirkens hvælv, og i 1450 finder vi ham i Fiesole, hvor han var blevet valgt til at efterfølge sin bror som klostrets prior. Et par år efter tog han tilbage til Rom, hvor han døde.

Firenzes dominikanere var sammen med karmeliterne dem, som i midten af 1420'erne først så mulighederne i at gøre brug af det nye renæssancemaleri. Fra Angelico blev dominikanernes talerør, mens Masaccio blev karmeliternes.

Giovanni Dominici, leder af en reformbevægelse inden for den dominikanske orden, menes at have haft indflydelse på Fra Angelicos stil. Det gælder specielt den fornemmelse af det guddommeliges tilstedeværelse i naturen, som kendetegner hans værk. Den stærke indlevelse og passion, mildhed og varme, der gennemstrømmer de religiøse motiver, kan ligeledes ses som Fra Angelicos bud på, hvordan reformbevægelsens religiøse kunst skulle se ud.