Benedetto Bonfigli, ca. 1420-1496, italiensk maler. Fra Perugia kom Benedetto Bonfigli til Rom, hvor han i begyndelsen af 1450'erne arbejdede i Vatikanet for pave Nicolaus 5.

I 1453 vendte han tilbage til Perugia, hvor han udførte et af sine væsentligste værker, en stor freskoudsmykning i Cappella dei Priori i rådhuset, Den hellige Ludvig af Toulouses liv. Billedernes baggrundsmotiver er hentet i samtidens Perugia og giver et levende indtryk af byen.

Der findes flere af Benedetto Bonfiglis værker i Galleria Nazionale dell'Umbria i Perugia.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig