Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Vivarini

Oprindelig forfatter ENyh Seneste forfatter Redaktionen

Vivarini, italiensk malerfamilie, der virkede i Venezia ca. 1440-1500 ved overgangen fra gotikken til renæssancen.

Antonio Vivarini (ca. 1415-ca. 80) malede altertavler, bl.a. i samarbejde med svogeren Giovanni d'Alemagna (d. 1450); broderen Bartolomeo Vivarini (ca. 1432-efter 91) blev påvirket af Andrea Mantegnas stil.

Antonios søn, Alvise Vivarini (ca. 1446-ca. 1505), var elev af Bartolomeo, men siden præget af Giovanni Bellini og Antonello da Messina. I hans billeder slog renæssancen fuldt igennem, fx Den korsbærende Kristus (1474) i kirken SS. Giovanni e Paolo i Venezia.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esther Nyholm: Vivarini i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=180811