• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Masolino da Panicale

Oprindelig forfatter ENyh Seneste forfatter Redaktionen

Masolino da Panicale, 1383-ca. 1440, italiensk maler, født nær Firenze, hvor han havde sin læretid, måske hos Lorenzo Ghiberti. Samtidig prægedes han af den internationale gotik hos Lorenzo Monaco og Giovanni da Milano.

Omkring 1424 påbegyndte Masolino freskoudsmykningen af Brancaccikapellet i Santa Maria del Carmine i Firenze, hvor han assisteredes af Masaccio og blev påvirket af dennes tidlige renæssancestil.

Afbrudt af et ophold i Ungarn 1425-27 arbejdede han siden i Rom (San Clemente-kirken) og i Castiglione Olona (kirken og baptisteriet) nord for Milano.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esther Nyholm: Masolino da Panicale i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=122676