• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Francesco Guardi

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

Francesco Guardi. Bucintoro-festen i Venedig, 1780-93. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Francesco Guardi. Bucintoro-festen i Venedig, 1780-93. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Francesco Guardi, 1712-1793, italiensk maler. Francesco Guardi blev uddannet i familiens værksted i Venezia under ledelse af broderen Gianantonio (1699-1760). Sammen udførte de talrige store altertavler 1730-60.

Francesco Guardi lagde sig ca. 1760 efter vedutemaleriet i Canalettos manér, som også indeholdt træk af genremaleriet. Hans fortrin frem for denne var, set med moderne øjne, hans poetiske evne til at gengive atmosfære og lys, mens man i samtiden foretrak Canalettos mere nøgterne udtryk.

Francesco Guardi formåede at indfange de venetianske festers livfulde charme i fx Il Bucintoro vender tilbage (udateret, Statens Museum for Kunst). Guardis måske væsentligste bidrag til kunsthistorien var hans capricci, veduter udført efter fantasien i en malerisk stil.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Francesco Guardi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=86796

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Francesco GuardiMarker den cirkel
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik