Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Konrad Witz

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Konrad Witz Peters fiskedræt; maleri på træ, 1444. Musée d'art et d'histoire, Genève. Billedet udgør en del af Petrusalteret, der blev malet til domkirken i Genève. Den bibelske scene fandt ifølge Johannesevangeliet, kapitel 21 sted ved Genesaretsøen (Tiberiassøen). Witztavlen anskueliggør det almene i beretningen ved at placere begivenheden i et lokalt, genkendeligt landskab, hvor man ser Genèves vandbefæstninger og klostret Saint-Victor th. og i baggrunden Savoyens højdedrag og bjerge med omridset af Mont Blanc-massivet og Chamonix.

Konrad Witz, ca. 1400-d. før 1446, tysk maler, virksom i Basel, hvor han blev indskrevet i malerlavet 1434.

Konrad Witz' tidligste kendte værk er Heilspiegel-alteret, udført 1434-36 til augustinerkirken Sankt Leonhard i Basel, men kun delvis bevaret (bl.a. i Kunstmuseum Basel).

Statuariske skikkelser fra Det Gamle Testamente optræder sammen to og to på guldgrund; særegen er intensiteten og det næsten sanselige ved brokademønstrene i guldgrund, klædestoffer og metal.

Petrusalteret til domkirken i Genève (nu i Musée d'art et d'histoire, Genève) er dateret 1444 og viser i Peters fiskedræt et af tysk kunsts første genkendelige landskabspanoramaer, udsigten fra Genève mod Mont Blanc.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Konrad Witz i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 12. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=182949