Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Friedrich Herlin

Oprindelig forfatter ILKol Seneste forfatter Redaktionen

Friedrich Herlin, aktiv ca. 1459-1500, tysk maler med værksted i Nördlingen i Sydtyskland, hvor han udførte flere altertavler. Især det store Sankt Georgs-alter til Georgskirken i Nördlingen og højaltertavlen til Jakobskirken i Rothenburg er tydeligt inspireret af nederlandsk realisme, især Rogier van der Weyden.

Det seneste bevarede arbejde er Familiealter (1488, ligesom Georgs-alteret i Städtisches Museum i Nördlingen) med kunstneren selv og hans familie anbragt omkring Maria med barnet.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inger-Lise Kolstrup: Friedrich Herlin i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 8. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=90812