Giovanni di Paolo, ca. 1403-ca. 1482, italiensk maler, der fra 1417 virkede i Siena. Mens renæssancen blomstrede i Firenze, var han trofast over for den gotiske stil, som han fornyede med en enkel fortælleglæde og en fabulerende elegance, der viser et slægtskab med den internationale gotik.

Værker af ham findes i Siena og på museer verden over; væsentlige er Fondi-tavlen (ca. 1436, Pinacoteca Nazionale, Siena) og scener fra Johannes Døberens liv (ca. 1449, Art Institute, Chicago).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig