Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Bernardo Daddi

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Bernardo Daddi, virksom ca. 1312-48, italiensk maler fra Firenze. Bernardo Daddi var en af Giottos efterfølgere. Hans værker, fx en trefløjet altertavle i Loggia del Bigallo i Firenze (1333) og tabernakelbilledet i kirken Orsanmichele i samme by (1347), er meget følelsesladede og rummer en atmosfære af intimitet og sødme.

Bernardo Daddis stil er bl.a. påvirket af fransk gotik. Indflydelsen fra Giottoer tydelig, men Daddis billeder har en mindre skulpturel karakter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: Bernardo Daddi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 11. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=60411