• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cobra

Oprindelig forfatter ALum Seneste forfatter Redaktionen

Cobra. Asger Jorn, portræt.

Cobra. Asger Jorn, portræt.

Cobra, international kunstnerbevægelse, aktiv 1948-51. Cobra blev oprettet i Paris 8.11.1948 som et samarbejdsgrundlag for malere og digtere fra Danmark, Belgien og Holland.

Initiativtagerne var først og fremmest den danske maler Asger Jorn, den hollandske maler Constant og den belgiske digter Christian Dotremont; desuden var malerne Pierre Alechinsky, Karel Appel, Corneille og Carl-Henning Pedersen blandt de vigtige deltagere i aktiviteterne. Efter et år blev gruppen udvidet til at omfatte eksperimenterende kunstnere fra mange lande, således at mere end 50 billedkunstnere og forfattere fra omkring ti nationer har deltaget.

Navnet Cobra er sammensat af Copenhagen, Bruxelles og Amsterdam.

Cobra tilførte efterkrigstidens amerikansk dominerede abstrakte ekspressionisme et væsentligt europæisk islæt. Forudsætningen for bevægelsens kunstneriske udtryk var primært den danske spontan-abstrakte kunst, som var blevet udviklet helt selvstændigt siden slutningen af 1930'erne.

Den spontane abstraktion kombineret med en interesse for børnetegninger blev igangsættende, da Constant, Appel, Corneille og andre, få måneder før oprettelsen af Cobra, dannede Nederlandse Experimentele Groep (1948-51). Gruppen blev Cobras hollandske sektion, der sammen med de danske kunstnere udgjorde kernen i bevægelsen.

Men Cobra havde tillige en politisk, social og etnologisk dimension, som bl.a. var forbundet med flere af deltagernes engagement i den belgisk-franske bevægelse Surréalisme-Révolutionnaire (1947-48), der arbejdede på en fornyelse af surrealismen forenet med en marxistisk dialektik.

Grundlæggende for Cobras funktion i skyggen af den kolde krig var ønsket om en grænseløs eksperimentel frihed i et programløst internationalt samarbejde. Selv om bevægelsen var løst organiseret og ikke tilstræbte nogen fælles stil, blev fællesskabet prioriteret højt, hvilket fx gav sig udslag i de mange ordbilleder, som malere og digtere skabte sammen.

Cobra var aktiv på mange planer. Bemærkelsesværdige udstillinger blev arrangeret, først La Fin et les Moyens ('målet og midlerne') i Bruxelles 1949, derefter de to største og vigtigste på Stedelijk Museum i Amsterdam (1949) samt i Palais des beaux-arts i Liège (1951); i København havde Høstudstillingen og Spiralen fra 1948-51 udenlandske gæster tilknyttet Cobra.

Der blev også afholdt flere konferencer, bl.a. sommeren 1949 i Bregnerød i Nordsjælland, hvor en hyttes vægge og loft blev udsmykket som et kollektivt eksperiment; de bevarede dele af denne udsmykning findes i dag på Sophienholm ved Lyngby.

Tidsskriftet Cobra blev udgivet 1949-51 med Dotremont som chefredaktør, og Cobra-biblioteket Artistes Libres/Frie Kunstnere, redigeret af Jorn, udkom med 15 små monografier i en fransk og en dansk udgave i København 1950.

Cobras eftermæle har været domineret af deltagernes individuelle kunstneriske bestræbelser, hvorimod de politiske og sociale aspekter er blevet nedtonet, skønt de i nogen grad blev videreført af Jorn og Constant i bevægelserne Bauhaus Imaginiste og Internationale Situationniste (se situationisme).

I 1995 åbnede Cobra Museum voor Moderne Kunst i Amstelveen i Holland med værker af Cobra-bevægelsens kunstnere.