Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Odsherredsmalerne

Oprindelig forfatter PKN Seneste forfatter Redaktionen

Odsherredsmalerne, en række danske malere med tilknytning til Odsherred i det nordvestlige Sjælland. Nogle er født der, mens andre har bosat sig i området eller har malet der i perioder.

Det er det særlige lys og de afvekslende landskaber, der i perioden ca. 1930-70 tiltrak kunstnere som Karl Bovin og Kaj Ejstrup, Viggo Rørup og Ellen Krause, Lauritz Hartz, Povl Christensen, Victor Brockdorff og Sigurd Swane.

Flere af Odsherredsmalerne var i 1932 medstiftere af kunstnersammenslutningen Corner. Deres værker kan især ses i Odsherreds Kunstmuseum i Asnæs og Sorø Kunstmuseum i Sorø.

Annonce

Odsherred øver stadig tiltrækning på billedkunstnere og kunsthåndværkere, som har fået et samlingssted i kultur- og udstillingsbygningen Huset i Asnæs, etableret i 1973.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Peter Kühn-Nielsen: Odsherredsmalerne i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=134519