Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frantz Clein

Oprindelig forfatter HJFr Seneste forfatter Redaktionen

Frantz Clein, Frantz Cleyn, eller Klein, 1582-1658, tysk maler fra Rostock. Efter et studieophold i Italien kom Clein ca. 1617 til Danmark, hvor han for Christian 4. arbejdede med udsmykningsopgaver i det nyopførte Rosenborg Slot. Påvirket af italiensk renæssance- og barokkunst malede han til riddersalen bl.a. Børn der skal i skole, Fyrværkeri på Engelsborg og En brudevielse (alle på Kronborg), mens flere andre billeder tilskrives ham. Ca. 1625 flyttede Clein til England, hvor han bl.a. udførte interiørdekorationer og malede kartoner til gobelinvæveriet Mortlake, som han ledede fra 1637.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Hans Jørgen Frederiksen: Frantz Clein i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57620