Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Reinhold Timm

Oprindelig forfatter UHou Seneste forfatter Redaktionen

Reinhold Timm, Reinhold Thim, d. 1639, dansk maler. Fra 1619 deltog han i udsmykningen af Den Lange Sal på Rosenborg med syv eller otte store, allegoriske malerier; det eneste signerede er Unge mænd brydes på en bro, der ligesom de tilskrevne, bl.a. En ringrending og En forelæsning i et adeligt akademi, findes på Kronborg. Lysbehandlingen samt den gyldne farveskala og korrekte anatomiske figurskildring i disse billeder røber kendskab til italiensk manierisme. Fra 1624 var Timm tillige tegnelærer ved Sorø Akademi.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Houkjær: Reinhold Timm i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172259