Faktaboks

Caspar David Friedrich
Født
5. september 1774, Greifswald, Pommern (i det nuværende Tyskland)
Død
7. maj 1840, Dresden, Tyskland
Selvportræt, 1800, tegning.
/Kobberstiksamlingen, Statens Museum for Kunst, København.

Caspar David Friedrich var en tysk maler og grafiker. Han var sammen med Philipp Otto Runge den tyske romantiks hovedskikkelse. Hans motivverden var et kosmisk og abstrakt landskab, hvor målet var en skildring af alnaturen. Han byggede sine billeder op med kraftig betoning af forgrundens detaljer og en sammensmeltning af mellemgrund og baggrund, og han komponerede gerne elementer fra forskellige landskaber sammen rene naturapoteoser.

Friedrichs uddannelse

Caspar David Friedrich blev født i Greifswald i Vorpommern. I årene fra 1790 til 1794 modtog han privatundervisning i tegning og radering hos universitetslæreren Johann Gottfried Quistorp (1755-1835) i Greifswald.

På Kunstakademiet i København

Sandsynligvis på Quistorps opfordring rejste Friedrich i 1794 til København for at modtage undervisning på Kunstakademiet, der havde et godt ry og tiltrak flere unge nordtyske studerende. Undervisningen, der var gratis, bestod i kopiering efter kobberstik, senere frihåndstegning og modeltegning. Friedrich gik hos forskellige lærere og på modelskolen blev han formodentlig undervist af Nicolai Abildgaard og Johannes Wiedewelt. Ud fra bevarede tegnede studier fra blandt andet Lyngby, Frederiksdal og Klampenborg ved man, at han i forbindelse med akademiundervisningen færdedes i omegnen af København.

Friedrich bosætter sig i Dresden

Landschaft mit kahlem Baum ('Landskab med udgået træ), 1798-1799, olie på lærred.
/Galerie Neue Meister, Albertinum, Dresden.

Foråret 1798 forlod Friedrich København og rejste over Greifswald og Berlin til Dresden, hvor han bosatte sig. At han senere skulle blive landskabsmaler, var ikke åbenbaret på dette tidlige tidspunkt. Men tegninger og akvareller tyder på en gryende interesse for landskabet og at tegne efter naturen. Det er også interessant, at han først fra 1807 jævnligt arbejdede med oliemaleri.

Der er bevaret enkelte helt tidlige oliemalerier fra Friedrichs hånd, fx Landschaft mit kahlen Baum (1798-1799, Albertinum, Dresden). Om det er malet i København eller i Dresden er uvist. Arbejdet er ganske traditionelt og tyder på inspiration fra den hollandske maler Jacob van Ruisdael. Dog kan værket lige så godt sættes i forbindelse med den sachsiske landskabsmaler Johann Christian Klengel og dermed være udført i den første tid i Dresden.

Langt sikrere i fremstillingen er et par værker udført i Dresden få år senere, fx sepiategningen Felsentor im Uttewalder Grund fra 1800 (Museum Folkswang, Essen) og maleriet Der Sommer fra 1807 (Neue Pinakothek, München). Man ser dog stadig tydelige påvirkninger fra sachsiske landskabsmalere, for tegningens vedkommende fra Adrian Zingg og for maleriets vedkommende fra Klengel.

Hvorfor Dresden?

Felsentor im Uttewalder Grund ('Klippeport i Uttewalder Grund'), 1800, blyant og sepia.
/Museum Folkswang, Essen.

At søge til netop Dresden som kunstner på dette tidspunkt kan skyldes forskellige faktorer. Dresden var fra slutningen af 1700-tallet sammen med Berlin, München og Wien et af de betydeligste kunstcentre i det tysksprogede rum, og desuden var byen i besiddelse af nogle af de bedste kunstsamlinger i Europa. En anden grund var byens arkitektur og dens særegne omegn.

Dresden havde desuden en rig tradition indenfor landskabsmaleriet. På Kunstakademiet underviste schweizerne Anton Graff og Adrian Zingg. Disse to kunstnere blev dybt optaget af naturen i Elbsandsteingebirge ved Dresden, populært kaldet Sächsiche Schweiz, og begyndte at tegne derude. Velrenommerede landskabsmalere var desuden Johann Alexander Thiele og Johann Christian Klengel.

Et kraftcenter i romantikken

Der Sommer ('Sommeren'), 1807, olie på lærred.
/Neue Pinakothek, München.

En anden vigtig faktor var, at Dresden blev et af romantikkens kraftcentre i netop denne periode. Byen var beliggende i nærheden af to tunge intellektuelle centre såsom Weimar og Jena. Weimar, med klassikkens hovedskikkelser Johann Wolfgang Goethe og Friedrich Schiller og Jena, hvor de vigtigste repræsentanter for den tidlige romantik opholdt sig.

Legendarisk var sommeren 1798, hvor Jenafolket samledes i Dresden. Det var blandt andre August Wilhelm Schlegel og dennes hustru Caroline Schlegel, hans broder Friedrich Schlegel, digteren Friedrich von Hardenberg, kaldet Novalis samt filosofferne Johann Gottlieb Fichte og Friedrich Wilhelm Joseph Schelling.

En glansperiode for Dresden på det litterære plan var desuden årene fra 1806 til 1809, hvor publicisten og filosoffen Adam Heinrich Müller (1779-1829) og forfatteren Heinrich von Kleist samarbejdede omkring udgivelsen af det vigtige tidsskrift Phöbus, heri man offentliggjorde blandt andet Kleists værker og programskrifter.

Kredsen omkring Gerhard von Kügelgen

Caspar David Friedrich rejste til Dresden i 1798. Han fik et par år senere nær kontakt til kredsen omkring maleren Gerhard von Kügelgen i dennes hjem i Neustadt, hvor de vigtigste skikkelser indenfor åndslivet færdedes på dette tidspunkt, blandt andre førnævnte August Wilhelm Schlegel, Adam Heinrich Müller og Heinrich von Kleist samt ikke mindst naturfilosoffen Gotthilf Heinrich von Schubert (1780-1860).

Alt sammen var medvirkende årsager til den drastiske udvikling, der fandt sted i Friedrichs værker fra 1805 til 1809, idet han fra at være en habil, ikke særlig påfaldende landskabsmaler, pludselig fremtræder med programstykker, der gør ham til romantikkens metafysiker par excellence.

Romantikkens nøgleværker

Das Kreuz im Gebirge

Das Kreuz im Gebirge (Tetschener Altar) ('Korset i bjergene') (Tetschener alteret'), 1807-1808, olie på lærred. Rammen er udført efter Friedrichs udkast af billedskæreren Christian Gottlob Kühn (1780-1828).
/Albertinum, Dresden.

Friedrichs tidligste hovedværk, Das Kreuz im Gebirge (Tetschener Altar) (1807-1808, Albertinum, Dresden) var intet mindre end en kunstnerisk revolution. På billedet ses den korsfæstede Kristus placeret på toppen af en pyramidal klippe, omgivet af opadstræbende grantræer. Kraftige lyskegler står som overdimensionerede projektørlys mod baggrundens lysende rødlilla skyformationer og antyder et overjordisk og guddommeligt nærvær. Klippen som symbol på fasthed i troen, de stedsegrønne graner som symbol på håb for forløsning ved Kristus i naturen, en højstemt sakral kristen naturapoteose.

I perioden fra 1808 til 1810 udførte Friedrich pendanterne Mönch am Meer og Abtei im Eichwald (begge i Alte Nationalgalerie i Berlin); værker med samme formelle radikalitet som korsfæstelsesbilledet.

Mönch am Meer

Det tidligste Mönch am Meer har en horisontal tredelt komposition, der viser jord, hav og himmel. På standbredden står en rygvendt skikkelse, en munk i kosmisk ensomhed og skuer ud over havet. Foran og ligesom over ham bruser det umålelige og blytunge sorte hav ledsaget af skrigene fra en stor flok måger, tyve i alt. Øverst i billedet frigives, bag sløret af drivende skyer, blikket opad mod et azurblåt himmelhvælv. Det skildrede univers virker som en afgrund, grænseløst, ustoppeligt, en svævende tilstand mellem nat og dag, tvivl og håb, død og liv.

Mönch am Meer ('Munk ved havet'), 1808-1810, olie på lærred.

/Alte Nationalgalerie, Berlin.

Abtei im Eichwald

Abtei im Eichwald har ligeledes en horisontal komposition. Nederst den snedækkede jord og en ensom klosterruin omgiver af udgåede egetræer. Rygvendte formummede skikkelser, munke bærer en kiste op mod ruinen mod et kors, næppe synligt inde ruinen. Den omkringliggende kirkegård med skæve, nedsunkne gravsten ligger øde og forladt. De kolde egetræer griber med klagende fagter ind i næste zone, himlen. Solen er gået ned, og i dæmringen over ruinen står Aftenstjernen og månens sejl. Klostermurens øvre del er ganske tydelig, mens formerne bliver mere og mere udviskede og ubestemte og fortaber sig i tåge, jo nærmere man kommer jorden.

Pendanternes gådefulde stemning og radikalitet gjorde værkerne til romantikkens nøgleværker. Aldrig tidligere havde en kunstner udvist en lignende kompromisløshed. Begge værker blev udstillet på Berliner Akademie-Ausstellung i 1810. De blev købt af den preussiske konge, Friedrich Wilhelm 3. på den 15-årige kronprins Friedrich Wilhelms ønske.

Abtei im Eichwald ('Kloster i egetræsskov'), 1809-1810, olie på lærred.
/Alte Nationalgalerie, Berlin.

Motiver

"Vandrer over tågehavet" (1817)
Wanderer über dem Nebelmeer ('Vandrer over tågehavet'), omkring 1817, olie på lærred.
Af /Hamburger Kunsthalle, Hamburg.

Caspar David Friedrichs naturskildringer har stærke undertoner af romantikkens karakteristiske panteisme, som dyrkedes i litterære og kunstneriske kredse. I hans værker optræder en række gennemgående motiver som det enligt stående eller udgåede træ, en gotisk kirke eller en grav, ofte placeret i vinterlandskaber.

Friedrichs værker er ofte befolket med rygvendte figurer, ensomt vandrende par, eremitter eller munke. Et hovedværk i denne genre er Wanderer über dem Nebelmeer (omkring 1817, Hamburger Kunsthalle, Hamburg). Motivet kan ses som udtryk for en længsel efter en idealtilstand, hvor ånden i naturen og i mennesket bliver ét; et ældgammelt tema om livet og døden, det endelige og uendelige, individet og kosmos. Et udsagn om, at natur og ånd er udtryk for det samme; naturen er synliggjort ånd.

Værker af Friedrich på Statens Museum for Kunst

Georg Friedrich Kersting, Caspar David Friedrich in seinem Atelier (Caspar David Friedrich i sit atelier'), 1811, olie på lærred.
/Hamburger Kunsthalle, Hamburg.

KobberstiksamlingenStatens Museum for Kunst er i besiddelse af en lille snes tegninger og skitser fra Caspar David Friedrichs hånd. Et par af værkerne er dog usikre tilskrivninger. Fremhæves kan Selvportrættet i sortkridt udført år 1800. Tegningen var en afskedsgave fra Friedrich til vennen, den danske kunstner Johann Ludvig Lund, som han kendte fra årene på Kunstakademiet i København. Lund besøgte ham flere gange i Dresden.

I 2016 erhvervede Statens Museum for Kunst sit første maleri af Friedrich, Efter stormen (1817).

Caspar David Friedrichs beskedne grav på Trinitatisfriedhof i Dresden. Foto fra 2003.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer (2)

skrev Merete Sørensen

Caspar David Friedrich
Billedtekst: Munken ved havet. Alte Nationalgalerie, Berlin. - der findes også et Neue Nationalgalerie, Berlin.
Mvh
Merete Sørensen

svarede Suzanne Rindom

Kære Merete Sørensen
Tak for tippet og kommentaren. Vi har nu tilføjet "Alte" i billedteksten.
Med venlig hilsen
Suzanne Rindom

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig