Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Joseph-Siffred Duplessis

Oprindelig forfatter PJSt Seneste forfatter Redaktionen

Christoph Willibald Gluck tildeltes en mindre pavelig adelstitel og kaldte sig Ritter von Gluck. Hans reformer af operaen i sidste halvdel af 1700-t. betegnede den vigtigste fornyelse af genren siden dens opståen omkring 1600. Maleri af Joseph-Siffred Duplessis, 1775. Kunsthistorisches Museum, Wien.

Joseph-Siffred Duplessis, 1725-1802, fransk maler. I Rom var Joseph-Siffred Duplessis fra 1745 elev af Pierre Subleyras. Fra 1752 boede han i Paris, og her debuterede han 1769 med hele ti portrætter på Salonen, hvor han udstillede regelmæssigt indtil 1785.

Duplessis var ved siden af Alexander Roslin den betydeligste portrætmaler under Ludvig 16., berømt for sin gengivelse af klædedragters silke- og brokadestoffer; kendt er hans portræt af komponisten C.W. Gluck (1776, Kunsthistorisches Museum, Wien).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Per Jonas Storsve: Joseph-Siffred Duplessis i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67196