Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

John Sell Cotman

Oprindelige forfattere KVitt og Munk Seneste forfatter Redaktionen

John Sell Cotman, 1782-1842, britisk maler og grafiker. Under indtryk af J.R. Cozens, J.M.W. Turner og Thomas Girtin malede Cotman akvareller af landskaber og arkitektur; teknikken var særpræget ved den bevidste brug af det hvide papir i kontrast til det bemalede. Cotman hørte til de betydeligste landskabsmalere i den såkaldte Norwich School.

Fra ca. 1810 helligede Cotman sig raderkunsten. Han udgav flere serier efter egne skitser af landskaber omkring Norwich. I 1822 fulgte Architectural Antiquities of Normandy med motiver fra Normandiet, hvortil han havde gjort flere rejser. En samlet udgave af hans raderinger udkom i 1838.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Kirsten Vittrup, Jens Peter Munk: John Sell Cotman i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=59284