Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Gabriel Metsu

Oprindelig forfatter UHou Seneste forfatter Redaktionen

Gabriel Metsu. En sovende sælgerkone. Olie på træ. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Gabriel Metsu. En sovende sælgerkone. Olie på træ. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Gabriel Metsu, 1629-1667/1669, hollandsk maler, udlært og virksom i Leiden, fra 1657 i Amsterdam. Gabriel Metsu malede som ung portrætter og historiemalerier, men er bedst kendt for sine genremalerier.

Nogle er beslægtede med Jan Steens maleri, fx kroscener med mange fortællende detaljer, andre minder i emnevalg og den kølige farveholdning om Vermeer van Delft, bl.a. Det syge barn (ca. 1660, Rijksmuseum, Amsterdam).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Houkjær: Gabriel Metsu i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124928