• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Cornelis Gijsbrechts

Oprindelig forfatter Koest Seneste forfatter Redaktionen

Cornelis Gijsbrechts. Trompe l'oeil. Skab fra kunstnerens atelier, 1670-71. Billedet viser en opstilling af malerier, tegninger og malergrejer på baggrund af en lys bræddevæg. En stak billeder bestående af bl.a. en genrescene indrammet af en bred sort ramme læner sig op ad væggen under en hylde. Under hylden hænger kunstnerens palet med friske farver på og på væggen har kunstneren sat et selvportræt fast med fire søm. Det store tæppe gengiver et hollandsk bordtæppe fra 1600-tallet, der er vævet i uld og silke og stammer fra Gouda eller Delft. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Cornelis Gijsbrechts, før 1659-efter 1675, flamsk-hollandsk maler, muligvis født i Antwerpen, virksom i Holland, Tyskland, Sverige og Danmark.

Cornelis Gijsbrechts var stillebenmaler med speciale i vanitas-stilleben og i illusionistisketrompe l'oeil-billeder, og inden for denne genre fremstår han som en af sin tids betydeligste kunstnere.

Annonce

1668-72 arbejdede han i København som hofmaler, og de ca. 20 arbejder, som i dag findes på Statens Museum for Kunst, stammer alle fra Kunstkammeret, bl.a. Bagsiden af et indrammet maleri, fra ca. 1670.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Olaf Koester: Cornelis Gijsbrechts i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=83936