Alfio Bonannos skulptur Mellem blodbøg og eg kom til TICKON i 2001 som et af 20 værker, der indgår i et samspil med naturen. Det betyder også, at værkerne bygges af naturens materialer og nedbrydes af naturen igen. Ofte har værkerne et enkelt geometrisk udtryk, det skaber kontrast til naturens organiske former.

.

Naturkunst er en retning inden for kunsten, som med forudsætninger i land art, Fluxus og arte povera er blevet et globalt fænomen siden slutningen af 1970'erne.

Kunstnerne arbejder med sten og træ, blade og bær. De saver, fletter, sår og planter, og værkerne indgår i naturens kredsløb ved materialevalget.

Fotografiet er ofte den eneste dokumentation af de forgængelige værker.

Danmark har markeret sig internationalt med multinational naturkunst på Krakamarken ved Randers (indviet 1991), et initiativ af kunstneren Jørn Rønnau (f. 1944), og Tranekær Internationale Center for Kunst og Natur (TICKON) på Langeland, indviet 1993 og ledet af den italienskfødte kunstner Alfio Bonanno (f. 1947).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig