Dynamikken i en hund i snor, 1912, Giacomo Balla
 Bevægelsens urform i rummet, Umberto Boccioni, 1913
Parole in Libertá, 1915
Marinetti kombinerede bl.a. ord, ordfragmenter og grafik i collager, der løb over hele opslag.
Af .

Futurisme er en kunstretning, der blev lanceret i 1909 af den italienske digter Filippo Tommaso Marinetti i den franske avis Le Figaro.

Faktaboks

Etymologi
Ordet futurisme kommer af italiensk futuro 'fremtid' og -isme.

Bevægelsen var oprindelig litterær, men fik snart tilslutning fra malere og billedhuggere, og i 1910 blev et manifest underskrevet af futurismens hovednavne Giacomo Balla, Carlo Carrà, Gino Severini, Luigi Russolo og Umberto Boccioni.

Futurismen hyldede det moderne livs fart og bevægelse og indtog en ikonoklastisk holdning over for den etablerede kultur og dennes institutioner. I stedet for det klassiske harmoniske skønhedsbegreb satte futurismen fartens og dynamikkens skønhed, eksemplificeret i en brølende automobil, der lyder som et maskingevær.

Futurismens foretrukne motiver

Blandt foretrukne motiver var storbyen, de tekniske nyvindinger og industrisamfundets menneskemasser. Med lån fra såvel analytisk kubisme som pointillismens opløsning af den faste kontur søgte futuristerne at gengive genstandens dynamiske iboende kraftlinjer og dermed fastholde bevægelsen, hvad der kan virke paradoksalt i velkendte materialer som oliemaleri og bronzeskulptur.

Det gælder fx Ballas billede Dynamikken i en hund i snor (1912, Albright-Knox Art Gallery, USA), der er beslægtet med É.-J. Mareys kronofotografiske optagelser af bevægelsesmønstre og med Marcel Duchamps Nøgenmodel, der går ned ad en trappe (1911, Museum of Modern Art, New York), samt Boccionis bronzeskulptur Bevægelsens urform i rummet (1913, Museum of Modern Art, New York), der lader den muskulære dynamik fortsætte ud i det omgivende rum.

Futurismens fascistiske træk

Tidsskriftet Lacerba (1913-15) var futurismens talerør, og en strøm af manifester forholdt sig til alt lige fra mode, film, arkitektur, teater, dans og musik til litteratur. Som konsekvens af futurismens erklærede forherligelse af militarismen og krigen som "verdens eneste hygiejne" deltog flere af kunstnerne aktivt i 1. Verdenskrig. Boccionis død 1916 betød bevægelsens delvise opløsning, men Marinetti fortsatte med tilknytning til Benito Mussolini og fascismen, bl.a. med aeropittura, verden set fra flyvemaskinens synsvinkel.

Også i England fik futurismen betydning (se vorticisme), og i Rusland blev den i 1917 anerkendt som proletariatets kunst, repræsenteret af bl.a. digteren Vladimir Majakovskij og billedkunstnerne Mikhail Larionov og Natalia Gontjarova.

I Danmark var forfatteren Emil Bønnelycke futuristisk inspireret med sin hyldest til farten og maskinerne i Asfaltens Sange (1918). Ved siden af sine vitalistiske og fascistoide træk pegede futurismen i sin anarkistiske grænseoverskridende holdning til såvel kunsten som den moderne virkelighed også frem mod både dadaismen og 1960'ernes Fluxusbevægelse, der bl.a. har hentet inspiration i de tumultagtige simultane teaterforestillinger.

Teater

Futurister som F.T. Marinetti og Enrico Prampolini (1894-1956) talte i manifester for et teater på tværs af kunstarterne, god smag og logik. Med deres "futuristiske aftener" søgte og nåede de skandalen.

Varige spor satte retningen sig i scenebilledet, således på A.G. Bragaglias (1890-1960) Teatro degli Independenti, grundlagt i 1922. 1960'ernes italienske neoavantgarde udgår i høj grad fra futurismens principper.

Det samme gælder 1980'ernes og 1990'ernes performance med vægten lagt på de maleriske og lydligt-musikalske aspekter. Se også avantgarde.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig