Raoul Hausmann. Kunstnerens visitkort fra Berliner-Dada -perioden. På kortet står følgende præsentation. Raoul Hausmann Präsident der Sonne. Des Mondes und der kleinen Erde (Innenfläche) Dadasoph Dadaraoul. Direktor der Dadacirkus. Visitkortet er udstillet i Berlinische Galerie. Foto 2011.

.

Dada Berlin er betegnelsen for den gruppering indenfor den dadaistiske bevægelse, der havde base i Berlin. De vigtigste berliner-dadaister var allerede aktive i den ekspressionistiske bevægelse i Berlin før 1. Verdenskrig.

Tidsskrifterne Der Sturm og Die Aktion gav kunstnere og intellektuelle mulighed for at publicere. Blandt disse var de vigtigste arkitekten og forfatteren Johannes Baader (1875-1955), George Grosz, Raoul Hausmann, Hannah Höch, forfatteren Wieland Herzfelde (1896-1988), Richard Huelsenbeck, forfatteren Franz Jung (1888-1963) og Walter Mehring. I periferien deltog også forfatteren og kunsthistorikeren Carl Einstein (1885-1940), Hans Richter og Erwin Piscator.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig