Heinrich Dittmers, ca. 1625-1677, dansk-tysk maler og grafiker. Han kom til Danmark i 1660'erne på Frederik 3.s foranledning og blev en af tidens betydeligste portrætmalere, især påvirket af den hollandske baroktradition. I Roskilde Domkirke findes den store skildring af Frederik 3. på ligsengen (1670), og også i andre kirker hænger Dittmers epitafier, fx over kongelig fiskemester Hans Rostgaard i Sankt Olai Kirke i Helsingør (ca. 1670).