Lorenzo Costa, ca. 1460-1535, italiensk maler. Lorenzo Costa var præget af renæssancemaleriet i Ferrara og virkede fra 1480 i Bologna, hvor han bl.a. udsmykkede Bentivoglio-familiens kapel i kirken San Giacomo Maggiore (1488-90).

I 1490'erne samarbejdede han med byens førende maler Francesco Francia, men flyttede i 1506 til Mantova, hvor han efterfulgte Andrea Mantegna som hofmaler for Gonzaga-familien.

Foruden religiøse billeder og udsmykninger med verdsligt indhold malede Lorenzo Costa også talrige portrætter. Efter 1500 antog hans maleri et eklektisk præg, der både røber kendskab til venetiansk kunst og umbrisk maleri.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig