Antonio Niccolò Colantonio, aktiv ca. 1440-70, italiensk maler. Antonio Niccolò Colantonio virkede i Napoli, hvor indflydelsen fra nederlandsk kunst gjorde sig særligt gældende.

Denne påvirkning prægede hans tidlige værker i en sådan grad, at de ikke bare ligner nederlændernes billeder, men også rummer direkte citater, i Korsnedtagelsen (ca. 1450, kirken San Domenico Maggiore i Napoli) således fra maleren Petrus Christus.

Colantonios senere værkers kombination af nederlandsk og italiensk renæssancekunst videreførtes af eleven Antonello da Messina.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig