Alesso Baldovinetti, ca. 1425-1499, italiensk maler og mosaikkunstner. Baldovinettis arbejder viser udsøgt farve- og lysbehandling og en subtil linjeføring, som er karakteristisk for den progressive kunst i Firenze i sidste halvdel af 1400-tallet.

Alesso Baldovinetti fik betydning for udviklingen af freskomaleriets teknik og af et realistisk landskabsmaleri. Således genkendes floden Arno i freskoen Kristi fødsel i kirken Santissima Annunziata i Firenze (1460-62, delvis ødelagt pga. Baldovinettis maletekniske eksperimenter) og i det tilskrevne Maria med barnet (Louvre, Paris).

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig