Hugo van der Goes

Hugo van der Goes, 1435/1440-1482, nederlandsk maler, virksom i fødebyen Gent, hvor han blev mester i 1467. Han indtrådte i 1475 som lægbroder i Roodeklosteret ved Bruxelles, hvor han de sidste år led af en maniodepressiv psykose.

Som kunstner bar Hugo van der Goes arven videre fra Jan van Eyck, Claus Sluter og Flémallemesteren. De første betydningsfulde arbejder er Monforte-alteret (1470/72, midterfeltet med kongernes tilbedelse er i Gemäldegalerie, Berlin) samt et diptychon, hvor den ene fløj, Syndefaldet (ca. 1470, Kunsthistorisches Museum, Wien, markerer et vigtigt stadium i bestræbelserne på samordning af figurer og landskab.

Hugo van der Goes' hovedværk er Portinari-alteret, bestilt af den italienske købmand Tommaso Portinari i Brugge til kirken Sant' Egidio i Firenze (ca. 1476, nu i Uffizierne, Firenze). Det trefløjede alter med Hyrdernes tilbedelse som midterfelt udbredte kendskabet til det nederlandske maleri i Italien.

Det knugende Jomfru Marias død (1470-71, Groeningemuseum, Brugge), står både i komposition og kolorit isoleret i Goes' produktion. I dette værk sprængte han det ikonografiske skema med en følelsesmæssig overspændthed, der skabte udvikling og fornyelse i skildringen af de religiøse figurer.