Faktaboks

Melchior d'Hondecoeter
Født
1636
Død
1695

Melchior d'Hondecoeter. Hønsegården ved et herresæde. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Melchior d'Hondecoeter, 1636-1695, hollandsk maler, virksom i Utrecht, Haag og Amsterdam. Han kendes bedst for sine billeder af gårdspladser eller herregårdshaver med høns, ænder, gæs, kalkuner og eksotiske fugle, fx Hønsegården ved et herresæde (udateret, Statens Museum for Kunst).

Hans arbejder er præget af stor ornitologisk nøjagtighed og af et skarpt blik for fugles forskellige temperament og bevægelser. Både faderen, Gysbert d'Hondecoeter (1604-53), og farfaderen, Gillis d'Hondecoeter (ca. 1575-1638), var malere ligesom onklen J.B. Weenix.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig