Faktaboks

Pierre Mignard
Født
1612
Død
1695

Pierre Mignard. Louis 14. som ung. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

.

Pierre Mignard, 1612-1695, fransk maler.Pierre Mignard arbejdede i Simon Vouets værksted i Paris, før han i 1635 tog til Rom, hvor han gjorde karriere som maler af portrætter og madonnabilleder i Poussins og Carracciernes stil.

Tilbage i Paris 1657 udførte Pierre Mignard som en af de førende barokmalere portrætter og historiemalerier samt den vældige, figurrige udsmykning af Val-de-Grâce-kirkens kuppel (1663).

Ved rivalen Charles Le Bruns død 1690 blev Mignard hofmaler og leder af kunstakademiet. Hans bror, maleren Nicolas Mignard (1606-68), virkede især i og omkring Avignon, hvor hans altertavler stadig pryder mange kirker.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig