Faktaboks

Louis Tocqué
Født
19. november 1696
Død
10. februar 1772

Louis Tocqué var en fransk maler. Han var elev af bl.a. sin svigerfar, J.-M. Nattier, hvis portræt han udførte 1762 som medlemsstykke til Kunstakademiet i København.

Som portrætmaler var han knyttet til det franske hof, men malede også borgere og adelige, bl.a. danskere som Joachim Wasserschlebe (1709-1787) (1745, Kunstakademiet, København).

Louis Tocqué var 1758-1759 i København, hvor han bl.a. portrætterede Frederik 5. og Juliane Marie (fuldført 1762, Amalienborg) og en lang række adelige. Det korte ophold fik stor betydning for samtidens danske kunst.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig