• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

surrealisme

Oprindelig forfatter BHes Seneste forfatter Redaktionen

André Breton var mediciner og studerede Freuds psykoanalyse, der blev afgørende for udformningen af den litterære surrealisme, en revolutionær lære og livsform, som strengt håndhævedes af denne ubestridte førerskikkelse.

André Breton var mediciner og studerede Freuds psykoanalyse, der blev afgørende for udformningen af den litterære surrealisme, en revolutionær lære og livsform, som strengt håndhævedes af denne ubestridte førerskikkelse.

surrealisme, bevægelse inden for bl.a. litteratur og billedkunst, der med udgangspunkt i Paris fik international udbredelse i 1920'erne og 1930'erne mellem de to verdenskrige. Surrealismen var en æstetisk bevægelse og for flere også en livsholdning, der senere politisk tilnærmede sig kommunismen.

I 1924 udgav bevægelsens ledende teoretiker, digteren André Breton, Les Manifestes surréalistes (da. De surrealistiske manifester, 1972), hvori han definerer surrealismen som: "Ren psykisk automatisme, hvorved man sætter sig for mundtligt, skriftligt eller på enhver anden måde at udtrykke tankens virkelige funktion, tankens diktat, uden nogen kontrol fra fornuftens side og uden for enhver æstetisk eller moralsk interesse.

Ordet surrealisme kommer af fransk surréalisme, egl. 'over-virkelighed'. Det udtales på to måder:

/@api/deki/files/27358/=ud_b_105702.mp3?revision=2

/@api/deki/files/27359/=ud_a_105702.mp3?revision=2

Surrealismen bygger på troen på den større virkelighed bag visse former for associationer, som før surrealismen var forblevet upåagtede, på drømmenes almagt og på tankens uegennyttige leg".

Billedkunst og litteratur

Surrealisterne ønskede at forene drøm og virkelighed i en ny overvirkelighed, inspireret af Freuds teorier om drømmens og det underbevidstes betydning. Ligesom dadaisterne tog surrealisterne afstand fra borgerlige værdinormer og anvendte tilfældighedsmetoder som skabende princip, hvilket førte til begreber som cadavre exquis, objet trouvé, frottage og readymade.

Barndommen blev den foretrukne livsalder, poesien og det irrationelle, fantasien, begæret og galskaben var centrale begreber, som surrealisterne genfandt hos digteren Comte de Lautréamont (Isidore Ducasse), der i bogen Les Chants de Maldoror (1869, da. Maldorors sange, 1986; ny udgave: Maldorors sange, Samlede værker 2012) havde anvendt et skønhedsbegreb, der blev programmatisk for surrealismen, da han beskrev en person som "smuk som det tilfældige møde mellem en symaskine og en paraply på et operationsbord".

 Max Ernst Brudens påklædning; maleri, 1940. Peggy Guggenheim Collection, Venedig.

Max Ernst Brudens påklædning; maleri, 1940. Peggy Guggenheim Collection, Venedig.

Malere som René Magritte, Paul Delvaux, Max Ernst og Salvador Dalí anvendte denne sammensætning af væsensforskellige elementer til at fremmale drømmesyner, der næsten overgik virkeligheden selv, og Dalí opfandt i 1930 sin "paranoisk-kritiske" metode.

Joan Miró, André Masson og Yves Tanguy repræsenterede en anden hovedtendens inden for surrealistisk maleri, der i mere abstrakt form lod underbevidstheden komme til udtryk i linjer og former i forlængelse af den automatiske metode (se automatisme og automatskrift).

Denne havde André Breton allerede i 1920 anvendt litterært i Champs magnétiques (Magnetfelter): For at sætte sig ud over fornuftens kontrol lader man som et medium ordene flyde frit og uredigeret fra pennen direkte ned på papiret.

Breton og Paul Éluard udgav sammen i 1930 L'Immaculée conception (Den ubesmittede undfangelse), illustreret af Salvador Dali, der i 1928 havde indledt et samarbejde med filminstruktøren Luis Buñuel. Man Ray blev kendt for sine fotogrammer og surrealistiske fotografier.

Litterært blev surrealismen ikke alene tegnet af Breton, men af mange markante digtere som Philippe Soupault, Paul Éluard, Robert Desnos, Pierre Reverdy, Benjamin Péret og Louis Aragon.

I 1928 udgav Breton både bogen Le Surréalisme et la peinture (Surrealismen og maleriet) og romanen Nadja, der beskriver hans møde med en ung sindssyg pige, og i 1930 og 1942 fulgte yderligere teoretiske manifester.

At surrealismen så sig selv som en såvel indre som ydre revolution, afspejledes også i tidsskriftet La Révolution surréaliste (1924-29), der i takt med det stigende politiske engagement i 1930-33 ændrede navn til Le Surréalisme au service de la révolution. I 1926 oprettedes Galerie Surréaliste i Paris, og store internationale udstillinger fulgte, bl.a. i København (1935), London (1936) og Paris (1947).

 Wilhelm Freddie, Selvportræt; maleri, 1938. Privateje.

Wilhelm Freddie, Selvportræt; maleri, 1938. Privateje.

I Danmark var surrealismen fra 1934 repræsenteret af kunstnergruppen og tidsskriftet Linien med malerne Vilhelm Bjerke Petersen (der i 1934 udgav bogen Surrealismen), Richard Mortensen, Ejler Bille og digteren Gustaf Munch-Petersen mfl.; Wilhelm Freddie og Harry Carlsson (1891-1968) repræsenterede en mere figurativ surrealisme.

Under 2. Verdenskrig søgte mange surrealister eksil i USA, hvor de via Peggy Guggenheims galleri fik betydning for bl.a. den abstrakte ekspressionisme. Den surrealistiske idé fik væsentlig indflydelse på 1900-t.s digtning og kunst lige fra art brut, Cobra-bevægelsen og fantastisk realisme til psykedelisk kunst, happenings og performances.

Film

André Breton og hans kreds var dybt fascineret af den filmiske montages muligheder for uventede sammenbringninger. Dali og Bunuel chokerede borgerskabet med Un Chien andalou (1928, Den andalusiske hund) en handlingsløs film, sammenholdt af seksuelle associationer. Læs videre om surrealistisk film.

Teater

Begrebet surrealisme overtog André Breton fra Guillaume Apollinaire, der i 1917 kaldte sin groteske farce Les Mamelles de Tirésias (Tiresias' bryster) for "un drame surréaliste". Overgangen mellem dadaismen og surrealismen er flydende, og mange af Bretons, Desnos' og Aragons små dramatiske skitser, som de efter bruddet med dadaisterne udgav i tidsskrifter, er svære at skelne fra deres tidligere forbundsfællers happenings. Læs videre om surrealistisk teater.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birgit Hessellund: surrealisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=167324