Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

happening

Oprindelig forfatter JLang Seneste forfatter Redaktionen

Nam June Paik. Happening ved udstillingen Kunst i bevægelse, Louisiana 1961. Billedet viser Paik hælde store mængder af vaskepulver over hovedet. Mens en båndoptager hylede, gav Paik ved samme lejlighed andre eksempler på kunst i bevægelse: Han drak Coca-Cola, stegte æg, gennemsavede et gammelt klaver, spiste sin sok og tog adskillige bade. En københavnsk musikanmelder på forreste række blev sæbet ind af koncertpianisten og fik sit nydelige slips og skjorten klippet i stykker.

Nam June Paik. Happening ved udstillingen Kunst i bevægelse, Louisiana 1961. Billedet viser Paik hælde store mængder af vaskepulver over hovedet. Mens en båndoptager hylede, gav Paik ved samme lejlighed andre eksempler på kunst i bevægelse: Han drak Coca-Cola, stegte æg, gennemsavede et gammelt klaver, spiste sin sok og tog adskillige bade. En københavnsk musikanmelder på forreste række blev sæbet ind af koncertpianisten og fik sit nydelige slips og skjorten klippet i stykker.

happening, (eng. 'hændelse'), kunstform, inden for hvilken forskellige kunstarter blandes improvisatorisk til nye, komplekse former, og hvor kunstneren møder publikum ansigt til ansigt.

Happening er endvidere betegnelsen for demonstrationer og aktioner med et kunstnerisk, provokatorisk islæt. Billedkunst, dans, teater og koncert indgår som elementer i kunstformen. Den er alogisk, og dens struktur er opdelt i selvstændige elementer. Aktør og rolle glider over i hinanden, og publikum inddrages undertiden aktivt i forløbet. Happening eksperimenterer med grænsefladen mellem kunst og liv/virkelighed.

Happening udsprang af billedkunstmiljøer i USA i slutningen af 1950'erne. Den første happening fandt sted på Black Mountain College, North Carolina, allerede i 1952. Komponisten John Cage, koreografen Merce Cunningham, maleren Robert Rauschenberg og pianisten David Tudor udførte ved denne lejlighed simultant deres kunstneriske aktiviteter, der var tilrettelagt efter et partitur, men med plads til individuelle indfald.

Annonce

Happening som betegnelse for denne fusionskunst blev første gang brugt i Allan Kaprows 18 Happenings in 6 Parts, opført på Reuben Gallery i New York i efteråret 1959.

Fænomenets kunstneriske forudsætninger er dadaisme, surrealisme og Bauhaus i mellemkrigstidens Europa. I amerikansk sammenhæng er happening del af opgøret med kunstens kommercialisering og det salgbare værk. Happening lægger vægt på processen, ikke på produktet.

Omkring 1960 spredte happening sig hurtigt i Europa med navne som Wolf Vostell og Joseph Beuys. Kunstnere i Fluxusbevægelsen blev rejsende i happenings.

I Danmark har bl.a. Lene Adler Petersen, Eric Andersen, Henning Christiansen, Per Kirkeby, Arthur Köpcke, Bjørn Nørgaard samt Jens Jørgen Thorsen arbejdet med happening.

Teatergruppen Solvognens aktionsteater i 1970'erne, fx Nato-hæren (1973) og Julemandshæren (1974), var provokatoriske happenings i det offentlige rum. Senere er happening gledet ud som betegnelse for fusionskunst. Nye betegnelser for lignende bestræbelser er event, performance og aktionskunst.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørn Langsted: happening i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 17. oktober 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88903