Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fauvisme

Oprindelig forfatter IVR-N Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/8934/=ud_a_105780.mp3?revision=2

fauvisme, retning i fransk ekspressionistisk maleri ca. 1904-ca. 1907. På efterårsudstillingen, Salon d'automne, i Paris 1905 præsenteredes en række malerier med stærke, rene farver, ofte meget afvigende fra motivets lokalfarver.

Ordet fauvisme kommer af fransk fauves 'vilde dyr' og -isme.

Koloritten fremkaldte sammen med en heftig, temperamentsfuld penselføring et ganske anderledes indtryk end periodens øvrige billeder.

På udstillingen stod også en skulptur af billedhuggeren Albert Marquet, udført i italiensk renæssancestil. Herom skrev kritikeren Louis Vauxcelles: "..det er Donatello blandt de vilde dyr".

Annonce

De vilde dyr var malerne Henri Matisse, der blev fauvismens centrale skikkelse, André Derain, Maurice de Vlaminck, Albert Marquet mfl.

Fauvismens rødder skal søges i Vincent van Goghs og Paul Gauguins billeder. Den var dog ikke nogen klart defineret bevægelse, og der var ingen kunstneriske programskrifter eller teoretiske erklæringer.

Fauvisternes brug af rene farver har påvirket kolorister gennem hele 1900-tallet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Inge V. Raaschou-Nielsen: fauvisme i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. april 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74743