• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

O.D. Ottesen

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

O.D. Ottesen. Forår i Charlottenlund Skov, 1862. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

O.D. Ottesen. Forår i Charlottenlund Skov, 1862. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

O.D. Ottesen, Otto Diderich Ottesen, 1816-1892, dansk maler. Efter uddannelse på Kunstakademiet fra 1834 og som malersvend specialiserede O.D. Ottesen sig i 1840'erne som blomstermaler og blev en af sin tids mest kendte, berømmet for sin omhyggelige og detaljerede udtryksform.

Ottesens beundring for Jan van Huysum kommer til udtryk i fx Blomster i en vase (1869, Statens Museum for Kunst). Ottesens motiver fra skovbunden var en fornyelse inden for genren, fx Forår i Charlottenlund Skov (1860-62, smst.).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: O.D. Ottesen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=137014