Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Benoît Le Coffre

Oprindelig forfatter ThKap Seneste forfatter Redaktionen

Benoît Le Coffre. De fem sanser, 1696-1722. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Benoît Le Coffre. De fem sanser, 1696-1722. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Benoît Le Coffre, 1671-1722, dansk maler af fransk afstamning. Efter uddannelse ved kunstakademiet i Paris vendte Le Coffre tilbage til Danmark, hvor han i 1700 blev hofmaler for Frederik 4. For ham udførte han både portrætter, som fx Frederik 4. i kroningsdragt (ikke dateret, Brahetrolleborg), og store dekorationsmalerier til lofterne på Frederiksberg Slot (1704/11) s.m. Hendrik Krock. Her ses fabuleringer over antikkens myter og store myldrende festscener med musikere og maskeradegæster. Også Rosenborg, Eremitageslottet og Kancellibygningen i København er dekoreret af Le Coffre, der skabte en ny, let stil og anses for at være rokokoens tidlige budbringer til Danmark.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Thomas Kappel: Benoît Le Coffre i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=57957