• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Giovanni Battista Tiepolo

Oprindelig forfatter Munk Seneste forfatter Redaktionen

Giovanni Battista Tiepolo. Latinus giver Æneas sin datter Lavinia til ægte, 1753-54. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Giovanni Battista Tiepolo. Latinus giver Æneas sin datter Lavinia til ægte, 1753-54. Olie på lærred. Statens Museum for Kunst, www.smk.dk.

Giovanni Battista Tiepolo, Giambattista, 5.3.1696-27.3.1770, italiensk maler og grafiker, den betydeligste viderefører af det illusionistiske barokmaleri i den venetianske tradition.

Giovanni Battista Tiepolo var elev af Sebastiano Ricci og G.B. Piazzetta og blev 1719 gift med Francesco Guardis søster. Den første af en lang række bestillingsopgaver var en freskoudsmykning til Ærkebispens Palæ i Udine (1725-28).

Karakteristisk for Tiepolos maleri var fra begyndelsen den lette og lyse kolorit og grebet om det svimlende dybe perspektiv (di sotto in sù).

Annonce

Han udførte to gigantiske altertavler til kirken i Verolanuova (ca. 1735-40) og freskoer i Palazzo Labia i Venezia med Kleopatras historie (ca. 1745-50).

I 1750 tog han s.m. sine sønner Giovanni Domenico og Lorenzo (1736-ca. 1776) til Würzburg for at udsmykke bl.a. det fyrstbiskoppelige residenspalads' trappesal og Kaisersaal med motiver fra Frederik Barbarossas liv.

Hjemvendt til Venezia i 1753 malede Giovanni Battista Tiepolo Troens triumf i Chiesa della Carità (1754-55) og freskoer i villaer i Veneto-området, bl.a. Villa Valmarana (ca. 1757).

Sammen med sine sønner og assistenter udsmykkede han 1762-66 kongeslottet i Madrid med store loftsfreskoer og udførte derefter syv altertavler til slottet Aranjuez.

Giovanni Battista Tiepolo, der døde i Madrid, er også kendt som grafiker med raderingsserier som Vari capricci og Scherzi di fantasia.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jens Peter Munk: Giovanni Battista Tiepolo i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=172081

    • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Giovanni Battista Tiepolo
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik