Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nuño Gonçalves

Oprindelig forfatter ENyh Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/10871/=ud_a_104372.mp3?revision=1

Nuño Gonçalves, virksom i 2. halvdel af 1400-tallet, portugisisk maler, sin tids betydeligste maler i Portugal. Man har oplysninger om hans virke 1450-71, da han bl.a. arbejdede som hofmaler for Alfonso 5.

Blandt hans få bevarede arbejder er Vincentius-altertavlen til domkirken i Lissabon (nu på Museu Nacional de Arte Antiga, Lissabon). Den er præget af hans tekniske dygtighed i udformningen og af indflydelse fra Jan van Eyck i den naturalistiske portrættering af personerne.

Gonçalves' særpræg kommer frem i kompositionen: Billedet er bygget op udelukkende med sært stivnede personer, uden markering af landskab eller bygninger; farverne er intense og mættede.

Læs mere om portugisisk billedkunst.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Esther Nyholm: Nuño Gonçalves i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 26. maj 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=84922