• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Pieter Brueghel d.y.

Oprindelig forfatter UrsFu Seneste forfatter Redaktionen

Pieter Brueghel d.y., Helvedes-Brueghel, ca. 1564-1638, flamsk maler, søn af Pieter Bruegel d.æ., virksom i Antwerpen. Hans værker er hovedsagelig kopier af eller variationer over visse dele af faderens motivkreds, især helvedesfremstillinger, vinterbilleder og bøndernes kermesser. Statens Museum for Kunst i København ejer et udateret værk af kunstneren, Kristus på vej til Golgata, et eksempel på variation over faderens stil.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ursula Fugmann: Pieter Brueghel d.y. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. februar 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=51455