• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Frans Floris

Oprindelig forfatter UHou Seneste forfatter Redaktionen

Frans Floris, egl. Frans de Vriendt, 1519/1520-1570, flamsk maler, bror til Cornelis Floris. Frans Floris blev mester i Antwerpen 1540 og rejste til Italien, hvor han stiftede bekendtskab med højrenæssancens maleri i Mantova og Rom. Særlig Michelangelos sene værker fik stor indflydelse på hans malemåde. Omkring 1546 etablerede Floris et stort værksted i Antwerpen, der leverede altertavler og allegoriske billeder udført efter italiensk mønster til hele Flandern.

Med Floris' maleri introduceredes for alvor den italienske renæssancekunsts normer i flamsk maleri, en tendens, som hans talrige elever videreførte.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Houkjær: Frans Floris i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77116