• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Nicolaes Maes

Oprindelig forfatter UHou Seneste forfatter Redaktionen

Nicolaes Maes, 1634-1693, hollandsk maler. Nicolaes Maes kom i lære i Rembrandts værksted, og spor af mesterens stil ses tydeligt i hans få religiøse billeder.

Mere originale er hans genrebilleder fra 1650'erne, der rummer indfølte skildringer af hverdagens gøremål i hjemmet, malet i en afdæmpet kolorit, præget af sort, brunt og rødt.

Senere malede Nicolaes Maes overvejende portrætter.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ulla Houkjær: Nicolaes Maes i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=120385