• Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

Carel Fabritius

Carel Fabritius, 1622-1654, hollandsk maler. Carel Fabritius studerede hos Rembrandt i Amsterdam 1641-43 og var dennes mest talentfulde elev. Han virkede som portræt-, genre- og historiemaler og forlod efter nogen tid mesterens clairobscur til fordel for en personlig stil, der kendetegnes af lyse, kølige farver og interesse for illusionistisk perspektiv.

I 1650 bosatte Carel Fabritius sig i Delft, og hans arbejder fik stor betydning for delfterskolens udvikling, navnlig for Jan Vermeer van Delft og Pieter de Hooch. Han omkom i en ung alder ved den store krudteksplosion i Delft, og hans bevarede produktion er meget lille.

Carels yngre bror Barent Fabritius (1624-73) malede hovedsagelig portrætter og religiøse billeder påvirket af Rembrandt og sin mere berømte bror.

Annonce

/pre, function 'uri.build' failed with response:
Object reference not set to an instance of an object



    • Den nyeste version af artiklen er endnu ikke godkendt af redaktionen.

    • Kommentar til redaktionen Vedr. Carel Fabritius
      Send kommentar


  • Copyright

    Denne artikel må du ...

  • Kilde

    Denne artikel stammer fra:
    Leksikon

  • Historik